Rasmus Mikkelsen gør comeback i ny vægtklasse – Aarhus gør måske klar til invasion
Efter et karrierestop på grund af skader er Rasmus Mikkelsen klar til at vende tilbage til ringen. Den ubesejrede dansker skifter til weltervægt og møder italienske Fabio Cascone over seks omgange ved Danish Fight Night den 14. november i København.
Efter et karrierestop på grund af skader er Rasmus Mikkelsen klar til at vende tilbage til ringen. Den ubesejrede dansker skifter til weltervægt og møder italienske Fabio Cascone over seks omgange ved Danish Fight Night den 14. november i København.
Rasmus Mikkelsen står noteret for fire sejre i fire professionelle kampe, heraf én på knockout. Han nåede at bokse én kamp ved et Danish Fight Night-stævne i 2025, inden skader fik ham til at meddele, at han stoppede karrieren.
Men lysten til boksningen forsvandt ikke. Mikkelsen vendte tilbage til træningslokalet, og med skiftet til en tungere vægtklasse har han indtil videre kunnet holde sig skadesfri. Nu skal det vise sig, om den nye satsning kan bringe ham tilbage på kurs mod den europæiske rangliste.
Første store test mod Fabio Cascone
Fabio Cascone bliver den første store test. Italieneren kommer med en professionel rekord på fem sejre og 14 nederlag, heraf to knockoutsejre. For Mikkelsen bliver det samtidig første gang, han skal bokse over seks omgange.
Kampen skal give svar på, om han er klar til næste skridt i karrieren.
Aarhus gør måske klar til invasion
Mikkelsen melder om stor opbakning fra hjemegnen, og meget tyder på, at en solid gruppe aarhusianere tager turen til København for at støtte ham. Måske skal vi gøre klar til en mindre Aarhusinvasion, når Danish Fight Night løber af stablen på Scandic Hotel Sluseholmen den 14. november.
Danish Fight Night – Tomorrow’s Champions
Ud over Rasmus Mikkelsen er Enock Mbilizi, Hamza Hussein, Ajet Jusufi og Nikolay Piddubnyy planlagt på programmet.
Se praktisk information og det opdaterede kampprogram for Tomorrow’s Champions.
Billetter til stævnet kan købes på Ticketmaster.
Relaterede events
Tomorrow’s Champions – Danish Fight Night
14. november 2026
Tomorrow’s Champions – Danish Fight Night på Scandic Sluseholmen den 14. november 2026 kl. 19.
Scandic Sluseholmen · København SV
Program for Tomorrow’s Champions – Danish Fight NightBokserprofiler